foreetningsudvikling med improve change Emil Pope viser værktøj til forandrings ledelse

En sparringspartner gennem mange år – fra Brandts Passage til AI

Når man driver en lille kreativ forretning, står man med det hele selv: idéerne, håndværket, kunderne, markedsføringen og alle beslutningerne. Gennem mange år har jeg haft en fast sparringspartner i Emil fra Improve Change, og det har gjort en stor forskel for, hvordan jeg driver min forretning.

Emils største styrke er hans evne til at finde ind til kernen i min forretning. Han forstår at komme helt ind til benet af, hvilke skridt jeg er klar til at tage som det næste, og han skaber et billede, der giver det store overblik.

Da jeg drev PurePope i Brandts Passage, hjalp Emil mig med konceptudvikling og med at se sammenhængen mellem forretningens dele. Vi arbejdede med prioriteringer: hvilke opgaver jeg kunne uddelegere, og hvilke jeg selv skulle stå for. Hvordan jeg kommunikerede med mine medarbejdere. Og hvilke indsatser der skulle styrkes – flere workshops, deltagelse i messer eller mere markedsføring, og i så fald på hvilke kanaler.

Lige så værdifuld har den løbende sparring været, når jeg skulle træffe beslutninger om kommunikation og ledelse. Det giver ro at kunne vende tankerne med en, der kender både forretningen og mig.

Senest har Emil hjulpet mig i gang med at bruge AI og sat det op, så jeg bruger det effektivt i hverdagen. Det frigiver tid til det, jeg holder mest af: at designe, strikke og farve.

Har du en lille forretning og brug for en skarp og venlig sparringspartner, kan jeg varmt anbefale Emil og Improve Change.

Back to blog