Vibeke Pope
Hyttefad Trøje
Hyttefad Trøje
Couldn't load pickup availability
En PDF-opskrift til print eller skærm – ikke en fysisk vare.
Hyttefad Trøje er designet af Vibeke Pope. Det er en varm trøje med glatstrikket krop og boblemønster på ærmerne. Trøjen er strikket i garn fra ISAGER, men kan sagtens strikkes i andet garn, der passer med strikkefastheden. Opskriften er en del af strikkehæftet Garn og Masker, som jeg udgav i 2016 på Annette Danielsens forlag Kristensen & Ko.
Opskriften kan også bruges som en basisopskrift til en raglantrøje, hvis du kan lide at strikke nedefra og op — med eller uden boblemønster. Jeg har selv brugt min flittigt i mange år, og den holder stadig flot, ikke mindst takket være det gode kvalitetsgarn fra ISAGER. Den rødbrune version er strikket i farve 60 i begge garner, den sorte i farve 30.
Størrelser: S (M) L (XL)
Mål:
- Halv brystvidde: 48 (52) 57 (62) cm
- Længde: 57 (59) 64 (67) cm
- Ærmelængde målt under ærmet: 43 (44) 45 (45) cm
Materialer:
- 125 (125) 175 (200) g ISAGER Silk Mohair
- 200 (250) 300 (350) g ISAGER Tvinni
- Strikkes med 1 tråd af hver kvalitet
Strikkefasthed: 21 masker x 32 pinde i glatstrikning med 1 tråd af hver kvalitet = 10 x 10 cm
Vejledende pind: Nr. 3,5
Sværhedsgrad: ★★★☆☆ (3 ud af 5)
Opskriften sendes som PDF-fil til download til din mail. Du kan downloade den direkte fra betalingsvinduet, og desuden op til tre gange via link i mailen. Tjek eventuelt spamfilter, hvis du har problemer — du kan også skrive til vibekepope@gmail.com.
OBS: købet kan ikke fortrydes eller byttes.
Om inspirationen
Et hyttefad er en stor kasse med huller i, som førhen blev lavet af træ og sænket ned i havvandet for at holde fisk friske og levende, indtil de skulle bruges. I dag laves de sjældent, og hvis de gør, er det typisk i rustfrit stål eller plastic. Jeg har altid været fascineret af deres udseende, når de står på land — og det dekorative udtryk i hullerne har jeg overført til trøjen med boblemønsteret på ærmerne.
Share
